Klinik Lund - 23 28 63 84

Akupunktur

Akupunkturens Historie

 

 

Akupunkturens historie går 4000-5000 år tilbage. Der er i Kina fundet sikretegn på, at man kendte akupunkturpunkterne 2000 år før vor tidsregning. Akupunktur har gennem mange tusinde år vist flotte resultater ved en lang række sygdomme, men anerkendes først for alvor i 1979,da WHO- Verdens-sundhedsorganisation under FN – officielt anerkender akupunktur som helbredelsesmetode til en lang række sygdomme.

 

Akupunkturen er derfor i dag genstand for en stigende interesse, der for 20 år tilbage var utænkelig i medicinske fagkredse. Gennem tiden er millioner af patienter verden over blevet overbevist om akupunkturens fantastiske effekt på en lang række sygdomme.

Akupunkturens virkning

Akupunkturens filosofiske lære baseres på, at det er vekselspillet mellem de to modsatte principper, YIN og YANG, der styrer universet og mennesket. Så længe de to faktorer er i balance, er mennesket sundt. Selve behandlingen foregår ved, at der stikkes tynde nåle i bestemte akupunkturpunkter. Punkterne er via meridianerne (interne forbindelser) forbundet med organerne. Ved påvirkning af et akupunkturpunkt påvirkes livsenergien, kaldet Qi, for på den måde at genoprette ubalancer i meridianernes energiforløb.

Behandlingen

Akupunkturen bygger på en holistisk menneske-opfattelse, hvilket vil sige, at mennesket er et helt individ. Derfor er det vigtigt for mig at få så meget information om dig som muligt for at kunne behandle dig bedst mulig med akupunktur. Derfor vil du få stillet en lang række spørgsmål om din helbredsmæssige tilstand. Desuden vil jeg bruge en række andre værktøjer, som f.eks. tungediagnose, pulsdiagnose m.v. som alle har til formål at finde kroppens ubalancer. Når ubalancen er fundet, påbegyndes selve behandlingsforløbet, som kan variere meget alt efter lidelsens/ubalancens omfang. Selve behandlingen med nåle tager typisk ca. 1 time. Behandlingsreaktionen kan være alt fra fuldstændig afslappelse til kløe / summen / varmefølelse / kuldefølelse / tyngdefornemmelse / prikken flere steder i kroppen. Efter behandlingen oplever nogle patienter træthed og andre en forøget energi og livsmod. Under hele behandlingsforløbet er det vigtigt at indtage rigeligt med vand, så kroppen får hjælp til at udskille.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

WHO har lavet en liste over lidelser, hvor akupunktur er velegnet.

  • Hormonelle forstyrrelser
  • Immunsygdomme
  • Lidelser i sanseorganer
  • Kredsløbsproblemer
  • Eksem
  • Højt blodtryk
  • Bihulebetændelse
  • Mavelidelser
  • Menstruations problemer
  • Tennisalbue
  • Frossen skulder
  • Rygsmerter
  • Hovedpine / migræne
  • Gigtsygdomme i led og muskler
  • Smerter
  • Børn med øreproblemer
  • Barnløshed